Døbernes “pave”: Hans Denck (1500-1527)

Hans Denck (Johan Dengk) var en af de mest centrale figurer i den sydtyske døberbevægelse under reformationen. I en periode blev han af den lutherske reformator Martin Bucer omtalt som ”gendøbernes pave”.

Denck studerede ved universitetet i Ingolstadt fra 1517 til 1520 og blev på Johannes Oecolampadius’ opfordring rektor ved St. Sebalds skole i Nürnberg i 1522. Her blev han bekendt med radikale som Hut, Karlstadt og Müntzer.

Da Hans Sebald Beham, en af de såkaldt ”ugudelige malere”, i 1525 nævnte Hans Denck i en retssag, rettede myndighederne deres opmærksomhed mod Denck, som blev afkrævet en skriftlig bekendelse.

Hans Denck og Ludwig Hätzers oversættelse af dele af Det Gamle Testamente, "Alle Propheten nach Hebraischer sprach" fra 1528.

Hans Dencks og Ludwig Hätzers oversættelse af dele af Det Gamle Testamente, “Alle Propheten nach Hebraischer sprach” fra 1528.

Denck forsvarede i sin bekendelse en slags spiritualisme med den indre, umedierede åbenbaring af Guds Ord som omdrejningspunkt.

Frelsen sker, forklarer Denck, idet mennesket fornægter sin vilje i eftergivenhed (gelassenheit) og derved bliver til det, som for mennesket er intet, men som for Gud er noget.

Også Dencks opfattelse af sakramenterne, skriftsyn, forholdet mellem lov og evangelium, og andet, bærer præg af spiritualisme. Guds Ord er fri af udvortes former, ikke bundet til skriften, og kan derfor åbenbare sig for mennesker, som aldrig har hørt om loven eller Kristus i udvortes tale.

Som følge af sin bekendelse og det forhold, at han havde ladet den offentliggøre, blev Denck i 1525 forvist fra Nüremberg.

Under trusler om fængsling måtte han sværge aldrig at nærme sig byen resten af sit liv. Denck blev skilt fra sin kone og barn, og hans ejendom blev beslaglagt. Han flygtede efterfølgende til Augsburg, Strasbourg og til sidst Basel.

I Strasbourg, hvortil han ankom i 1526, kom Denck på grund af sit skriftsyn på kant med den schweiziske baptist Michael Sattler, samt Martin Bucer, som også anklagede Denck for at fornægte den traditionelle forsoningslære.

Denck afviste at Gud har brug for et sonoffer, men understregede dog nødvendigheden af Kristi død og opstandelse i sin Wiederruf fra 1527.

I 1527 blev Denck syg og døde efterfølgende. Før sin død som 27-årig nåede Denck at deltage i den såkaldte ”martyrernes synode” i Augsburg.

For en dansk sammenhæng er Denck relevant fordi folkekirkens bekendelsesskrifter fordømmer ”gendøberne”. Det er ikke usandsynligt, at det er Denck, som er målet for den augburgske bekendelse artikel 17’s fordømmelse af ”gendøberne, som mener, at der skal være ende på de fordømte menneskers og djævlenes straffe”.

I Basel oversatte Denck sammen med Ludwig Hätzer profetbøgerne, som udkom i 1528 under titlen ”Alle Propheten nach Hebraischer sprach”. Denck er blandt på grund af sit gode forhold til jødiske lærde blevet kaldt ”den økumeniske gendøber”.

I sin Wer die Wahrheit wahrlich lieb hat fra 1526 forklarer Denck, hvordan alverdens sekter er opstået, fordi hver især baserer sine doktriner på udvalgte skriftsteder uden at tage modstridende skriftsteder i betragtning.

Men sandheden kan kun findes ved at forene modsætninger, skriver Denck, som derved også repræsenterer en form for dialektisk eller paradoksbåren teologi. Fx kunne frelse for Denck ikke skilles fra fortabelse, som er et led i vejen til frelse.

Dencks forkærlighed for paradokser kommer til udtryk i hans diskussion af menneskeviljens frihed.

I debatten mellem Erasmus og Luther lader der umiddelbart til at være to muligheder: At mennesket enten er frit eller ufrit over for Gud. Begge påstande er i sig selv sande, skriver Denck, men begge er samtidig falske, fordi de taler om mennesket alene ud fra mennesket selv.

Sandheden om menneskeviljens frihed findes i et tredje punkt, nemlig i ophævelsen af menneskets egen vilje (fri eller ej) i eftergivenhed. Mennesket kan ikke med sin egen vilje nedbryde sig selv, men må vente på, at Gud nedbryder dets vilje, for derefter at føre sin vilje igennem og frelse mennesket.

Dencks spiritualisme kom til udtryk i hans syn på edsaflæggelse, magtanvendelse, ekskommunikation og ikke mindst dåb.

Disse spørgsmål var afgørende for mange af anabaptisterne, men for Denck havde de kun relativ betydning. Alle (måske med undtagelse af magtanvendelse, som for Denck stred åbenlyst mod Jesu eksempel) må forstås efter hvorvidt de er udtryk for selvhævdelse eller selvfornægtelse og kærlighed. Hvor der er fare for det første, er det bedst helt at undvære ydre former, skriver Denck.

Denck understregede vigtigheden af efterfølgelse. At kende Gud er kun muligt for den, der følger Kristus – men at følge Kristus er omvendt, ifølge Denck, kun muligt for den, der allerede kender Gud. For mennesket er dette altså umuligt, medmindre Gud dømmer og åbenbarer sig for mennesket og med sit ord sætter det fri.

Tro handler ikke om intellektuel overbevisning, men om at adlyde Guds ord, til død eller til liv, med fast overbevisning om, at det er til det bedste, skriver Denck.

Enhver, der er Kristi discipel – og det kan alle være uden at have hørt om Kristus – overholder hele loven, selvom han aldrig har hørt om Moses.

Litteratur

Hans Denck på gameo.org: http://gameo.org/index.php?title=Denck,_Hans_%28ca._1500-1527%29

Johannes Aakjær Steenbuch, ”Kærligheden Dialektiker: Hans Dencks kritisker spiritualisme” i Dansk Teologisk Tidsskrift 78 (2014).

Werner O. Packull, Mysticism and the Early South German-Austrian Anabaptist Movement 1525-1531 (Pennsylvania: Herald Press 1977)

Clarence Bauman, The Spiritual Legacy of Hans Denck (Leiden: Brill 1991)

James Beck, ”The Anabaptists and the Jews: The Case og Hätzer, Denck and the Worms Prophets” i The Mennonite Quarterly Review 75 (Goshen: Mennonite Historical Society 2001), 407-428.

J. Denny Weaver, ”The Work of Christ: On the Difficulty of Identifying an Anabaptist Perspective” i Mennonite Quaterly Review, 2, april 1985, 107-29. Denck afviser at Gud har brug for et sonoffer, men understreger dog nødvendigheden af Kristi død og opstandelse i sin Wiederruf fra 1527.

FacebookTwitterGoogle+Del