En ny slags munk: Michael Sattler (1490-1527)

Michael Sattler (ca. 1490-1527) var en af de første ledere i døberbevægelserne under reformationen. Han er især kendt for sin rolle i udarbejdelsen af Schleitheim-bekendelsen.

Sattler blev født omkring 1490 i den sydvesttyske by Staufen. Sattler blev benedektinermunk og muligvis prior i klosteret Skt. Peter.

Da den nye protestantiske lære efterhånden fik fodfæste forlod Sattler klosteret i 1525 og giftede sig efterfølgende med en tidligere beguiner (en slags semi-monastisk lægbevægelse) ved navn Margaretha.

Michael-sattler-preaching-in-woods

Michael Sattler prædiker i skovene.

På grund af uroligheder rejste Sattler til Zürich hvor han formentlig mødte døberen Wilhelm Reublin. Han sluttede sig til døberne og prædikede efterfølgende i skovene omkring Zürich. I 1526/1527 rejste Sattler til Horb hvor han grundlagde en ny menighed.

I februar 1527 deltog han i en konference i Schleitheim og medvirkede ved den lejlighed til udarbejdelsen af den såkaldte Schleitheim-bekendelse, som redegjorde for de højtyske og schweiziske døberes tro i syv punkter.

Sattlers mål var en hellig kirke uden sammenblanding med den øvrige verden, indrettet efter nytestamentlige principper. Menigheden skulle undgå omgang med mennesker af anden tro og deltagelse i borgerlige anliggender, herunder handel og besiddelse af offentlige embeder.

Brug af vold og selvforsvar var udelukket. Det samme gjaldt for edsaflæggelse. Menighederne skulle ledes af en pastor med ansvar for liturgi, bøn, forkyndelse, formaning og eventuelle udelukkelser fra menigheden.

I Strasbourg mødte Sattler den vigtige sydtyske døber Hans Denck. Selvom både Denck og Sattler satte spørgsmålstegn ved den lutherske lære om retfærdiggørelse forblev de uenige om centrale punkter.

Hvor Denck anlagde en spiritualistisk forståelse af skriften forsvarede Sattler mod Denck en bogstavtro læsning af Bibelen. Hvor Denck så dåben som symbolsk udtryk for en indre virkelighed, så Sattler bekendelsesdåben som den eneste indgang til kirkens fællesskab.

backside1

Mindetavle for Michael Sattler i Rottenburg am Neckar: ”Baptisten Michael Sattler blev d. 20 maj 1527 efter svær tortur henrettet ved afbrænding her på ”Galgebakken”. Han døde som et sandt vidne for Jesus Kristus. Hans kone Margaretha og andre medlemmer af menigheden blev druknet og brændt. De virkede for dåb for dem, som ønskede at følge Kristus, for en uafhængig menighed for troende, og for Bjergprædikenens fredelige budskab.”

I 1527 blev Sattler og en række andre døbere arresteret af myndighederne.

I Rottenburg am Neckar blev Sattler blandt andet anklaget for at have krænket de kejserlige forordninger mod vranglære, og for at have brudt sine monastiske løfter, at have giftet sig, og at have krænket kirkeretten og sakramenterne – herunder det katolske syn på nadveren (transubstantiationslæren) og dåben samt de syges salvelse (den sidste olie).

Sattler blev også anklaget for at have nægtet at kæmpe mod ”tyrken” (der Türken), altså den muslimske, osmanniske hær, som i det sekstende århundrede havde indledt en offensiv mod Europa.

Om ”tyrken” skrev Sattler:

Hvis tyrken kommer, bør man ikke modsætte sig ham. Der står jo skrevet: Du må ikke slå ihjel. Vi bør dog ikke hjælpe tyrkerne og andre forfølgere, men fortsætte med at bede til Gud om, at han vil modstå og bekæmpe dem. At jeg har sagt, at hvis krige kunne være retfærdige, så ville jeg hellere gå i krig mod de påståede kristne, som forfølger, fanger og dræber de fromme kristne, ligesom tyrkerne, skyldes følgende: Tyrken er sandt tyrker og kender intet til kristen tro; han er tyrker efter kødet. Men I som ønsker at være kristne og praler af Kristus, men forfølger de fromme vidner om Kristus, er tyrkere efter Ånden.”

Sattler blev dømt som ”ærke-kætter”. Som straf blev han dømt til i offentlighed først at få sin tunge skåret ud, dernæst at blive bundet til en vogn og få flået dele af sin krop af med glødende tænger.

Sattler blev efterfølgende brændt på bålet. Resten af menigheden, Sattlers kone inklusive, blev enten halshugget med sværd eller druknet.

FacebookTwitterGoogle+Del