Anabaptismens første martyr: Felix Manz (1498–1527)

Felix Manz var en af lederne blandt ”De Schweiziske brødre” (se artikel) sammen med Conrad Grebel og Georg Blaurock.

Han var altså i en periode tilhænger af Zwinglis reformatoriske tanker i Zürich, som gruppen tog udgangspunkt i, men de teologiske forskelle voksede sig så store, at det endte med et brud i 1523.

20121105-101407

Felix Manz druknes i Zürich 1527

Felix Manz var uægte søn af en katolsk præst i Zürich, hvor han voksede op. Hans uddannelsesforløb kendes ikke detaljeret, men han blev veluddannet i hebraisk, græsk og latin.

Som 20-årig studerede han under Zwingli i Grossmünsterkirken og i ”profetskolen”. Han blev også kendt som en ivrig evangelist, der var med til at bringe hundredvis af mennesker til tro på Jesus Kristus. Han beskrives som en ung mand af mod, styrke og dyb overbevisning.

Men som de reformatoriske og anabaptistiske tanker tog til, mødte han også mere og mere modstand, forfølgelse og fængselsstraffe. Den 5. marts 1526 blev Manz, Grebel og Blaurock idømt livstid, men de flygtede efter to uger. Grebel døde senere det efterår og Felix Manz blev arresteret flere gange.

20130823171631!Felix-Manz-Web

Felix Manz (ca. 1498–1527)

Sidste fængsling var engang i 1526, hvor Manz blev dømt til at spise brød og drikke vand indtil han ville ”dø og rådne op”.

Helt sådan gik det ikke, da han tidligt om morgenen den 5. januar 1527 blev ført fra fængslet til en båd på Limmat floden i Zürich.

Undervejs lovpriste han Gud og prædikede for dem, der var kommet for at se ham dø. En af Zwinglis medpræster forklarede ham, at han endnu kunne tilbagekalde sine ”kætterske” synspunkter, men Manz stod fast.

Det hjalp sikkert at Manz kunne høre opmuntrende og støttende røster om at stå fast i sin tro fra sin mor og bror, samt flere af Manz’ tilhængere, som var med ved flodbredden.

Manz udviste ikke panik eller angst, men dyb ro. Hans sidste ord lød: ”I dine hænder, O Herre, betror jeg min ånd!”

Den sidste dom over Felix Manz lød:

Manz skal udleveres til bødlen, som skal binde hans hænder, sætte ham i en båd, føre ham til det nedre bådhus, for der at stramme hans hænder under hans knæ, placere en kæp mellem knæene og armene, og så skubbe ham ud i vandet og lade ham gå fortabt i vandet…”

Zürich_-_Schipfe_IMG_1969

Mindeplade på muren til floden til minde om Felix Manz og andre anabaptister rejst Zürick bystyre i begyndelsen af 1600-tallet. ”Her i midten af Limmat floden fra en fiskeplads blev Felix Manz og fem andre anabaptister under reformationen 1527 – 1532 druknet. Hans Landis, den sidste anabaptist, blev henrettet i Zürick i 1614.”

At det kom så vidt skyldtes, at Felix Manz holdt fast på sin overbevisning og ikke gik på kompromis med sin samvittighed og teologiske holdning.

Nok brød Zwingli med Den Katolske Kirke, men De Schweiziske Brødre gik, ligesom andre anabaptistiske grupperinger, længere og deres radikale synspunkter betød derfor også et brud med Zwingli og hans ligesindede.

Dette skyldtes især uenigheder om spørgsmål angående messen, ikke-vold, forholdet mellem stat og kirke, og så naturligvis synet på barnedåben.

Ved studier af de bibelske skrifter nåede Felix Manz og De Schweiziske Brødre frem til, at dåben i vand ikke skulle udføres på spædbørn, men forudsatte personlig tro og bekendelse hos dåbskandidaten.

Det kulminerede i en offentlig debat med Zwingli omkring den 18. januar 1525. Resultatet blev, at bystyret tildelte Zwingli sejren.

Enhver som anså ”troendes dåb” for den rette eller havde nægtet barnedåb, fik otte dage til at angre sine synspunkter – alternativt måtte man flygte.

Men Felix Manz og de andre lod sig ikke skræmme. Den 21. januar 1525 mødtes han således med flere fra gruppen i sin mors hus, hvor de lod sig døbe med troendes dåb. Blaurock ønskede, at Grebel først døbte ham og derefter døbte Blaurock de andre.

Med denne handling skrev de nærmest deres egen dødsdom!

Den anabaptistiske bevægelse havde allerede på dette tidspunkt en vis sammenhængskraft og fælles synspunkter på mange områder og blev kendt som den radikale bevægelse i reformationen. Alligevel ser flere historikere dåbsbegivenheden den 21. januar 1525, som den formelle begyndelse på anabaptismen.

Forinden begivenhederne havde Felix Manz været medunderskriver på et brev af Grebel til Müntzer, og han arbejdede selv tæt sammen med Castelberger i Basel i oktober 1524.

I november 1524 var han med til at publicere seks af Karlstadts traktater imod Luther. Heri kritiserede Karlstadt Luther for at gå for langsomt frem i Wittenberg med reformtankerne, samt især hans nadversyn. Et forsøg på at udgive Karlstadts traktat om dåben blev dog stoppet.

I december 1524 skrev Felix Manz et forsvarsskrift til bystyret i Zürick med sine synspunkter imod barnedåben. Han forsvarede angrebet på sig selv som en oprører med at argumentere for, at hans position var solidt plantet i hans tro og syn på bibelen, hvilket han gerne ville dele med bystyret.

Han citerede bl.a. tre steder i bibelen, hvor der tales om tro forud for dåb: Johannes Døberen forkyndte klart omvendelse før dåb, ApG 10,48, hvor Peter døber troende efter, at de har modtaget Helligånden, og ApG 22, hvor Paulus i sin historie bliver døbt efter, at han har påkaldt Herren Jesu navn.

Manz refererede også til Rom 6,4 inden han konkluderede, at der ikke findes noget bibelsk belæg for at døbe personer før de er blevet undervist om Jesus Kristus og har udtrykt ønske om at blive døbt. Felix Manz understregede også, at barnedåben var indstiftet af paven og ikke Kristus.

Efter dåben spredte Felix Manz og de andre i gruppen deres trosopfattelse til især landområder uden for Zürick, fx omkring Basel, St. Gallen og Schaffhausen, og her blev mange døbt med troendes dåb.

Da Grebel døde af sygdom i efteråret 1526 blev Felix Manz den toneangivende leder for den radikale reformbevægelse i Schweiz indtil hans martyrdød i 1527.

Kilder:

J. Denny Weaver, Becoming Anabaptist (Second Edition) The Origin and Significance of Sixteenth-Century Anabaptism, (Herald Press: USA, 2005)

http://www.reformationhappens.com/people/manz/

https://bradbeaman.wordpress.com/2012/05/05/felix-manz/

http://www.christian-history.org/felix-manz-martyrdom.html

FacebookTwitterGoogle+Del