Den schweiziske anabaptismes fader: Conrad Grebel (1498-1526)

Conrad Grebel omtales ofte som den schweiziske anabaptismes fader og var en ledende figur blandt ”De Schweiziske brødre” (se artikel) sammen med Felix Manz og Georg Blaurock.

Det var Conrad Grebel, der i januar 1525 foretog den første bekendelsesdåb blandt anabaptisterne, da han først døbte Blaurock, som derefter døbte Conrad Grebel med flere.

Zwingli omtalte ham som ”ringlederen” af gruppen af anabaptister i Zürick og anså ham for at være hovedmodstanderen i diverse debatter efter deres brud i 1523.

Indtil da havde Conrad Grebel, siden en omvendelse i 1522, ligesom flere af de senere anabaptister, været tilhænger af Zwinglis reformtanker. Han døde af sygdom i sommeren 1526 efter flere arreststationer og fængselsophold, mindre end 2 år efter sin dåb.

Studieårene

a

Conrad Grebel (ca. 1498 – 1526). En leder blandt de schweiziske anabaptister og en af den moderne tids første kristne pacifister.

Conrad Grebel blev født i Grüningen sydøst for Zürick i ca. 1498. Hans far, Jacob Grebel, havde en ledende position som øverste magistrat i distriktet, og sørgede for en god uddannelse til sin søn.

Som 7-8 årig blev han sendt på Latin-skole i Zürick for så senere at studere på universitetet i Basel i 1514. Her fik han tæt kontakt til sin mentor og lærer, Heinrich Loriti (kaldet ”Glarean”), som blev regnet for en af den tids mest prominente humanister i Schweiz – stærkt inspireret af Erasmus af Rotterdam.

Hans far hjælp ham til et 3-årigt studieophold på universitetet i Wien i 1515, hvor han også fik et tæt forhold til sin studiementor, Vadian, der blev som en far for ham og som kaldte den unge Conrad Grebel for den bedste af alle schweiziske studenter i Wien.

På den tid oplevede Wien noget af sin guldalder og velmagtsdage under kejser Maximillian. Men perioden var en svær tid for Conrad Grebe, med udsvævende livsstil og uheldige episoder, hvilket han senere angrede i forbindelse med sin omvendelse til et engageret kristenliv med bibelstudier mv. under indflydelse af Zwingli.

Han fik også et kort ophold på universitetet i Paris i 1518 ved hjælp af franske studielegater via sin far. Den slags studielegater var ulovlige at modtage for en Zürick-borger og derfor opgav Conrad Grebel sit schweiziske borgerskab i denne periode, hvilket ikke var populært i Zürick. Opholdet i Paris blev heller ingen god periode og Conrad Grebel fik problemer med sin mentor og blev på et tidspunkt sat i forbindelse med et studenteroprør, hvor to blev dræbt.

Af sikkerhedsgrunde forlod Conrad Grebel byen, men alt dette betød, at forholdet til hans far gik i stykker, som også standsede den økonomiske støtte. Efter en tid med pest i Paris og kortere ophold i Basel vendte Conrad Grebel dog hjem igen. Han brugte i alt seks år på tre universiteter uden nogensinde at gøre sine studier færdige.

Tilbage i Zürick, omkring 1520, arbejdede Conrad Grebel lidt hos sin far som isenkræmmer og tog samtidig de job han kunne få som privatlærer. Det væsentligste i denne periode var dog mødet med Zwingli og dennes reformtanker, der vakte genklang hos den unge Conrad Grebel, som i en periode studerede ivrigt under Zwingli.

Reformationstanker

Studierne hos Zwingli resulterer i en omvendelse i foråret 1522 og et mere disciplineret kristenliv. Samtidig bliver Conrad Grebel dybt forelsket i en pige fra Zürick ved navn Barbara.

De bliver gift uden Conrad Grebels forældres billigelse i februar 1522 i Fraumünster, Züricks næststørste kirke, med nogle få slægtninge og venner til stede. Forældrene deltager ikke, men lader dog de nygifte bo hos sig et par år, da de ikke har økonomi til at stifte hjem. Snart får de sønnerne Theophil og Josva.

Åndeligt set har Conrad Grebel en god periode og bliver også mere og mere vakt for Zwinglis reformtanker. Conrad Grebel udtrykker selv, at han er blevet ”født på ny ved Guds ånd”, er blevet ”en ny skabning” og har ”iklædt sig Kristus”.

I 1523, efter en offentlig debat om messens fremtid og fjernelse af billeder fra kirkerne, skilles vandene mellem Zwingli og Conrad Grebel, grundet stærke uenigheder. Zwingli ønskede af hensyn til bystyret ikke at gå for hurtigt frem med reformerne, hvorimod Conrad Grebel mente, at de kunne ikke fortsætte med det, som de allerede havde fordømt som værende i uoverensstemmelse med Bibelen.

Omkring 15 mænd brød med Zwingli, og gruppen mødtes derefter jævnligt til bøn, fællesskab og bibelstudier. De søgte i 1524 at etablere kontakter til reformsindede uden for Zürick og Conrad Grebel skrev breve til både Karlstadt, Luther og Müntzer. Karlstadt rejste til Zürich og mødtes med dem i oktober samme år.

Trods åbenlyse ligheder mellem de radikale i Zürich og Karlstadt bar forbindelsen aldrig frugt. I sit brev til Müntzer opmuntrede Grebel ham i modstanden mod Luther, men Grebel bebrejdede ham også adskillige fejltrin. Han bad Müntzer om ikke at gøre væbnet modstand. Brevet kom tilbage til Grebel uden at have nået frem til Müntzer.

I 1525 blev båndene uigenkaldelig brudt mellem den radikale reformbevægelse og Zwingli. Årsagen var synet på barnedåben. Under en debat i januar 1525 argumenterede Zwingli mod Grebel, Manz og Blaurock.

Byrådet holdt med Zwingli og beordrede Conrad Grebel og gruppen til at ophøre med deres aktiviteter. Samtidig krævedes det, at de skulle angre deres synspunkter og alle udøbte spædbørn skulle døbes inden for otte dage – ellers ville det føre til udvisning fra regionen. Conrad Grebel havde netop på det tidspunkt en lille datter, Issabella, der ikke var døbt. Han stod fast på sine synspunkter og havde ingen intentioner om at lade hende døbe.

Anabaptismens begyndelse

Gruppen reagerede ved at samles den 21. januar 1525, ulovligt ifølge myndighederne, i Manz´ hjem. Efter bøn og samtale var de enige om at stå fast på deres overbevisning og Blaurock bad Conrad Grebel om at døbe ham først.

Det skete med noget vand fra et fad i køkkenet ved overøsning og derefter døbte Blaurock de øvrige tilstedeværende. I hvert enkelt tilfælde efter personlig bekendelse af tro på Jesus Kristus. De svor at ville følge Det Nye Testamentes tro og leve som disciple adskilt fra den øvrige verden. De forlod mødet fyldt af begejstring for at opfordre alle til at følge deres eksempel.

Denne dåb og dato ses af flere historikere som den formelle begyndelse på anabaptismen.

OLYMPUS DIGITAL CAMERA

Mindetavle ved Conrad Grebels hus i Zürich, hvor han boede fra 1520-1525

Bevægelsen voksede hurtigt i antal. Conrad Grebel og flere af de andre ledere drog omkring og samlede folk i private hjem til møder. Her læste man tekster fra Bibelen med efterfølgende udlægning, havde tid til bøn, dåb af dem, der ønskede det og en enkel symbolsk nadverfejring. Her brugte man noget af det vin og brød, som var i huset. Lederne formanede de nyomvendte til at leve efter Bibelens anvisninger.

Hidtil havde man ikke lagt så megen vægt på den bogstavelige betydningen af ordet for at døbe – altså nedsænke, neddykke – men denne forståelse og praksis voksede nu mere frem.

Engang i februar havde Conrad Grebel en samtale om dåben med en nyomvendt tidligere munk, Wolfgang Ulimann, gående langs en flod, da denne pludselig spurgte om dåb og ikke bare ønskede en overøsning, men var gladeligt villig til at gå nøgen ud i floden sammen med Conrad Grebel for at lade sig døbe i ordets dybeste forstand.

I slutningen af marts var Conrad Grebel tilbage i Zürick og virkede sammen med brødrene der, men drog snart til St. Gallen sammen med Ulimann, hvor tilhængere af anabaptismen voksede hurtigt. Det menes, at Conrad Grebel her døbte flere hundreder. Allerede et par måneder senere forbød myndighederne anabaptisterne at samles til møder, men standse bevægelsen kunne man ikke.

På et tidspunkt rejste Conrad Grebel til Waldshut lige over grænsen til Hapsburg-området, hvor Balthasar Hubmaier kort forinden var blevet døbt. De mødtes, men Connrad Grebel bifaldt ikke Hubmaiers syn på, at kristne kunne gå ind i verdslig ledelse eller myndighedernes ret til anvendelse af vold. Det var sandsynligvis den eneste gang disse to markante ledere hos anabaptisterne mødtes.

Conrad Grebels helbred var ikke godt og blev kun svagere. Penge havde han heller ikke. Tilbage i Zürick levede han derfor en mere stille periode i sin fars hjem med sin lille familie. Han magtede ikke at være så udfarende, men oplevede i stedet at folk kom til ham.

I oktober 1525 blev han arresteret og senere dømt til fængsel på livstid. I fængslet brugte han tiden på at forberede et forsvar for anabaptisternes dåbssyn. I marts 1526 undslap han med venners hjælp af fængslet. Det lykkedes ham på et tidspunkt at få sin pamflet trykt. Herefter flyttede han til Maienfeld-området, hvor hans ældste søster boede. Her døde han i sommeren 1526.

Selvom Conrad Grebel levede i mindre end 30 år, var en aktiv kristen i kun ca. 4 år og hans tid som anabaptist kun varede halvandet år, satte han betydelige spor i anabaptismens historie – ikke i form af en masse skriftligt materiale, men i kraft af hans meninger og handlinger.

I dag findes 69 breve skrevet af Conrad Grebel fra september 1517 til juli 1525, hvoraf de fleste er fra hans studentertid og kun kaster lidt lys over hans virke som anabaptist. Der findes tre digte, en ansøgning til byrådet i Zürich samt dele af teksten til pamfletten mod barnedåb. Den blev sandsynligvis publiceret i Basel og derudfra spredt blandt anabaptister. Der findes ingen afskrifter i dag, men i en bog hvor Zwingli kommenterer indholdet, citerer han det meste.

Kilder:

John Allen Moore, Anabaptist Portraits (Herald Press 1984)

http://sbctoday.com/conrad-grebel-the-father-of-anabaptists-in-switzerland/

http://cat.xula.edu/tpr/people/grebel/

FacebookTwitterGoogle+Del