Menighedsorden – af Michael Sattler

Michael Sattler, Wilhelm Reublin m.fl. billede fra filmen The Radicals

Michael Sattler, Wilhelm Reublin m.fl. Billede fra filmen The Radicals.

Oversat af Jacob Broholm Møller og Bent Hylleberg.

Indledning

En af de få bevarede tekster, der med høj sandsynlighed stammer fra Michael Sattlers hånd, er hans ”menighedsorden”, en kort tekst om, hvordan de nye døbermenigheder bør indrette sig. Teksten stammer sandsynligvis fra 1527 ligesom Schleitheim-bekendelsen. Den er især interessant som vidnesbyrd om døbernes ønske om at leve et liv i fællesskab med den kristne kærlighed som eneste rettesnor. Teksten er ikke teologisk tung, men der findes dog væsentlige principper implicit i mange af dens formuleringer. Blandt andet kan nævnes den tanke, at det er ”Ordet” talt ”til os efter Herrens befaling”, der har medført en kaldelse til fællesskab. Det kristne fællesskab er altså ikke noget, mennesker selv finder på efter forgodtbefindende, men en realitet udvirket af Gud selv.

Det grundlæggende menighedssyn i Sattlers menighedsorden afspejler døbernes afvisning af ethvert sammenfald mellem kirken og det omkringliggende samfund. Der synes ikke at findes noget skel mellem en synlig og en usynlig kirke, men kirken består netop af de kaldede, der lever et fælles liv adskilt fra det øvrige samfund. Tanken om ejendomsfællesskab og ydmyghed står klart i flere af punkterne i menighedsordnen. Nadverens rolle er også værd at lægge mærke til. Nadveren skal holdes så ofte brødrene mødes, som vidnesbyrd om Kristi død. Formålet er at deltagerne skal lære, hvad det vil sige selv at give sit liv for sine søskende i Kristus. Nadverforståelsen er altså ikke sakramental, men etisk.

Teksten: Menighedsorden

Siden den almægtige, evige og nådige Gud har ladet sit vidunderlige lys bryde ud i denne verden på dette farlige tidspunkt, anerkender vi mysteriet i den guddommelige vilje, at Ordet er talt til os efter Herrens befaling, hvorved vi er blevet kaldet ind i fællesskab med Ham. Derfor skal vi som følge af Herrens bud og apostlenes lære leve på kristelig vis i de nye bud om kærlighed til hinanden, så kærligheden og enheden bevares. Det skal alle brødre og søstre i hele menigheden enes om og holde sig til på følgende måde:

1. Brødrene og søstrene skal mødes mindst tre eller fire gange om ugen for at øve sig i Kristi ord og apostlenes lære og for hjerteligt at formane hinanden til at forblive tro mod Herren, som de har lovet.

2. Når brødrene og søstrene er samlet, skal de i fællesskab læse en [bibel]tekst. Den, Gud har givet den største visdom, skal udlægge den, mens de andre skal være stille og lytte, så der ikke er to eller tre, der fortsætter en privat samtale, som generer de andre. Fra Salmernes Bog skal der læses dagligt i hjemmene.

3. Lad ikke nogen leve usømmeligt i Guds kirke, hverken i ord eller handling. God opførsel skal udvises af alle, også i påsyn af dem, der lever hedensk.

4. Når en bror ser sin bror på afveje, skal han advare ham efter Kristi befaling og formane ham på en kristen og kærlig vis, hvilket alle er bundet til og forpligtet på at gøre ud af kærlighed.

5. Ingen af brødrene og søstrene i denne menighed skal have noget for dem selv, men de skal ligesom de kristne på apostlenes tid have alt i fællesskab og lægge til side i en særlig, fælles kasse, hvorfra der kan gives hjælp til de fattige efter hver enkelts behov, så ingen – som på apostlenes tid – lider nød.

6. Al overdådighed skal undgås blandt de søskende, der samles i menigheden; servér en suppe eller lidt grøntsager og kød, for Guds rige består ikke i det, vi spiser og drikker.

7. Nadveren skal holdes, så ofte som brødrene [og søstrene] samles, for at proklamere Herrens død og således huske, hvordan Kristus gav sit liv og udgød sit blod for os, så også vi vil være villige til at give vores liv for Kristi skyld, hvilket vil sige for vores søskendes skyld.

FacebookTwitterGoogle+Del