“Alene i Guds Ord”: Melchior Hoffmann (1495-1543)

Melchiorhofmann

Jeg står alene i Guds Ord – lad enhver gøre det samme. (Melchior Hoffmann)

Melchior Hoffmann blev født omkring 1495 i den sydtyske by Schwäbisch Hall og blev udlært som pelshandler. Læsning af bibelen, middelaldermystik og Martin Luthers værker var medvirkende til en religiøs vækkelse.

Under et ophold i forbindelse med forretninger i Letland begyndte Melchior Hoffmann i 1523 at virke som prædikant. Han måtte dog på grund af uroligheder rejse videre til Estland, hvor det lykkedes ham i byen Tartu (Dorpat) at organisere en protestantisk bevægelse, blandt andet med billedstorm til følge. For at beholde sin ret til at prædike i byen måtte Mechior Hoffmann dog tage til Wittenberg og få Martin Luthers godkendelse, hvilket skete i 1525.

I 1526 rejste Melchior Hoffmann videre til Stockholm, men var blandt andet på grund af modstand fra kongen, Gustav Vasa, nødt til at rejse videre året efter – først til Lübeck, Wittenberg og Hamborg, hvor han dog heller ikke kunne blive. I Holsten havde Melchior Hoffmann dog heldet med sig, da den danske konge Frederik I indsatte ham som prædikant i Nicolaikirche i Kiel.

Hoffmann slog som Luther fast, at retfærdiggørelse sker ved tro alene. Imod lutheranerne lagde Hoffmann dog i stigende grad vægt på nødvendigheden af at følge op på troen med et helligt liv.

Nye konflikter med det lutherske etablissement førte imidlertid til at Hoffmann efter en disputation i 1529 blev tvunget til at forlade dansk territorium.

Døber og apokalyptiker

Hoffmann rejste til Strasbourg, hvor han udviklede sine efterhånden ret særprægede tanker om Kristi nærtstående genkomst og verdens ende.

Hoffmann viste i stigende grad sympati for døberbevægelserne. Han krævede, at døberne skulle anerkendes på lige fod med statskirken, og at en kirke skulle opføres for dem i Strasbourg. I 1530 tog han skridtet fuldt ud og lod sig døbe.

Efter nogle år med succesfuld mission i nederlandende, tog Hoffmann tilbage til Strasbourg, hvor han nu mente at have opdaget, at Kristus ville oprette det Nye Jerusalem. Det skulle ske efter et voldsomt blodbad i byen i 1533.

Hoffmann havde i sine tidlige skrifter vendt sig mod de ”fanatikere”, der selv ville eksekvere Guds dom over de vantro – muligvis Thomas Müntzer og andre knyttet til bondeoprøret i 1525. I sin kommentar til Romerbrevet fra 1533 forsvarede Hoffmann ligeledes en tilbageholdende opfattelse, hvor kristne ikke er kaldet til at bære våben, men i stedet frivilligt må underkaste sig myndighederne.

Hoffmanns teorier om nærstående voldsomme begivenheder i Strasbourg fik dog byens myndigheder til at frygte, at hans forudsigelser ville udvikle sig til en selvopfyldende profeti. Han blev derfor fængslet i 1533. Frygten skulle vise sig at være velbegrundet.

Da de forudsagte begivenheder i Strasbourg som bekendt ikke indtraf besluttede nogle af Melchior Hoffmanns tilhængere sig for at tage sagen i egen hånd. Hollandske Jan van Matthijs og Jan van Leiden mente nu at have fundet ud af, at det Nye Jerusalem skulle oprettes med magt i den nortyske by Münster. Dette blev startskuddet til en række voldsomme begivenheder, der skulle sætte en skamplet på døberbevægelsen mange år frem.

Uortodoks kristologi

Blandt Melchior Hoffmanns mere specielle idéer var hans lære om ”Kristi himmelske legeme”. Ifølge denne lære blev Kristus ikke inkarneret i menneskeligt kød, men i et slags nyt, himmelsk kød, som blev placeret i Maria ved undfangelsen.

Det er ikke klart hvorfra Hoffmann fik sit syn på Jesus’ menneskelige natur, altså sin kristologi, men den kan være inspireret af den schlesiske spiritualist Kaspar Schwenkfeld, der dog senere tog afstand til Hoffmanns udgave af teorien.

Nogle forskere har peget på, at Hoffmanns kristologi hang sammen med et særdeles negativt syn på menneskets gamle natur. Kun gennem Kristi himmelske legeme kan mennesker præsenteres som syndfri overfor Gud.

Tanken svarer i øvrigt i princippet til den oldkirkelige monofysit Apollonarius, der hævdede, at Kristus passerede igennem sin mor Maria, som ”vand gennem en rørledning”. Selvom læren således var i strid med klassisk ortodoksi forhindrede dette ikke efterfølgende melchioritter i at overtage idéen om Kristi ”himmelske legeme”. Tanken kan således genfindes hos blandt andre Menno Simons. Moderne mennonitter synes dog i det store hele at have lagt teorien på hylden.

Se https://themennonite.org/feature/menno-got-wrong-difference-makes/

Læs mere på GAMEO.org.

FacebookTwitterGoogle+Del