Om anabaptist.dk
Forsiden til “The dippers dipt, or, The Anabaptists duck’d and plung’d over head and ears” (1646).
Egentlig blev ordet “anabaptist” anvendt nedsættende om reformationens døbere (baptister), fx mennonitter som af deres modstandere blev kaldt anabaptister, altså gendøbere.
Men ordet anvendes i stigende grad positivt af baptister og andre, som ønsker at forbinde sig med nogle af de særtræk, som kendetegnede 1500-tallets døbere, ikke mindst deres pacifisme og frihedssyn.
Læs introduktion til anabaptisterne her:
Det er ikke helt til at sige præcis hvad, der binder de mange forskellige døberbevægelser på reformationens tid sammen, udover deres dåbspraksis.
Ofte har anabaptister været skeptiske overfor abstrakt, systematisk teologi, som ville sætte Gud og menneskers forhold til Gud på alt for rationelt begreb.
Da nogle af de første anabaptister efter reformationen i det sekstende århundrede forsøgte at forstå sig selv og deres særlige måde at være kristne på, greb de i stedet til historiefortællinger.
De grundlæggende fortællinger findes i Bibelen hvor vi hører om Guds historie med menneskeheden og sit udvalgte folk, som kulminerer i fortællingen om Jesu liv, død og opstandelse.
Men historien stopper ikke der. Jesu opstandelse bliver startskuddet for at videreføre fortællingen om Guds historie med menneskeheden gennem kirken. Netop efterfølgelsen af Kristus var centralt for reformationens abaptister.
Nogle af de historier som døberne reflekterede sig i findes i Martyrernes Spejl fra 1660, som samlede en lang række fortællinger om døbere, der igennem historien var blevet forfulgt og ofte dræbt for deres meninger og religiøse praksis. Bogen står stadig på hylden hos mange mennoniter.
Martyrernes spejl, samlet af Thieleman van Braght.
Fremstillingerne på anabaptist.dk
Reformationens døbere havde altså ikke i udgangspunktet en abstrakt teologi som bandt dem sammen, men derimod en rækker fortællinger at forstå sig selv ud fra.
Teologi må altid tage udgangspunkt i Guds historie med mennesker, og ikke abstrakte idéer. Et af rationalerne bag anabaptist.dk er derfor at biografier bør have en central rolle i fremstillingen af kirkens historie (jf. bl.a. James McClendon).
Derfor får du ikke her på siden en sammenhængende abstrakt fremstilling af reformations døberbevægelsers teologi.
Hvad du i stedet får her på siden er introduktioner til nogle af de anabaptister som sidens redaktion anser for centrale skikkelser.
Og det er altså netop redaktionens og de enkelte forfatteres egne synspunkter, som ligger til grund for udvælgelsen og fremstillingen af materialet på siden.
Det er også planen efterhånden at fortælle mere om, hvilken relevans døbernes liv og tænkning har i en dansk sammenhæng, historisk såvel som idag.
Hvem står bag?
Anabaptist.dk er igangsat af Teologisk Forum, en arbejdsgruppe i Baptistkirken i Danmark i anledning af reformationsjubilæet 1517-2017.
Teologisk Forum består i skrivende stund af Bent Hylleberg (formand for Baptistkirken i Danmark), Jacob B. Møller (præst v/ Karmelkirkens Baptistmenighed), Torben Andersen (præst i Hjørring Baptistkirke) og Johannes Aakjær Steenbuch (ph.d. i patristik).
Bidrag modtages gerne!
Skriv til info@anabaptist.dk for at kontakte os.
God læsning!
Det er glædeligt, at den danske baptistkirke også vil deltage i fejringen af reformationsjubilæet; og for mig, som gennem 45 år har beskæftiget mig med døberbevægelser, er det ganske særligt glædeligt, for de danske baptister så åbenbart er de eneste, som vil bidrage til at belyse mangfoldigheden i reformationsBEVÆGELSERNE. Det ser nemlig ud til, at man i Folkekirken vil gøre jubilæet til en ren Luther-fejring – præcist som i 1983 og 1996. Hermed forspilder man i Folkekirken den helt enestående mulighed for første gang at præsentere reformationsbevægelsernes MANGFOLDIGHED. Jeg havde inderligt håbet, at det ikke ville blive sådan. Men løbet er åbenbart kørt!
I sammenhæng med døberbevægelserne i de første år fra 1525 savner jeg desværre hos Dem den helt centrale skikkelse blandt de tyske døbere i årene 1525 – 1528, nemlig HANS HUT, som var den altdominerende ‘døberapostel’ i disse første år, og som – absolut ikke mindre interessant og vægtigt – videreførte arven efter Thomas Müntzer. Jeg kan her henvise til Erlanger-kirkehistorikeren Gottfried Sebaß’ monumentale storværk (hans habilitationsskrift fra 1972) om Hans Hut (Müntzers Erbe. Leben und Werk des Hans Hut), som først for ganske få år siden endelig blev udgivet uændret i trykt form. Værket er udkommet efter 2000 (jeg har ikke umiddelbart udgivelsesåret præsent) hos Gütersloher Verlagshaus. Sebaß’ værk skal suppleres af Werner O. Packulls værk fra 1977 om den sydtyske døberbevægelse, fordi det værk på afgørende punkter supplerer og korrigerer Sebaß’ fremstilling af Huts teologi.
Jeg håber, at De til Deres bibliotek vil anskaffe både Sebaß’ og Packulls værk.
Med venlig hilsen
Dr. h. c. Terkel Estersøn Hansen
Kære Terkel. Tak for kommentaren og opbakningen! Du har helt ret i at Hans Hut er en central figur. Vi arbejder stadig på nye artikler til siden og der skulle også gerne snart komme en om Hut. Packulls værk er, som du så rigtigt påpeger, vigtigt, og spiller en ikke uvæsentlig rolle for undertegnedes eget arbejde med Hans Denck. Vh. Johannes Steenbuch
Ved I, om der findes mennonitter i Danmark i dag? Jeg vil ellers gerne være med til at starte en ny amabaptisk/mennonitisk menighed !
Jeg er dybt interesseret i anabaptisternes historie i Danmark, jeg har også læst noget om mennoniterne i Fredericia, Christopher Michelsen, Johannes Thalitzer, Kristi Menighed og den mennonitiske brødrekirke i Danmark. Er der nogen som ved noget om deres historie i Danmark? Der er desvære næsten ingen kilder
Hej Ole. Mig bekendt findes der ingen mennonitiske menigheder i DK. Hvad angår historien har du sikkert læst på GAMEO: http://gameo.org/index.php?title=Denmark
Det nærmeste vi kommer herhjemme er nok baptistmenighederne, hvor det også er muligt at finde medlemmer, som identificerer sig med den radikale reformation (jf. nogle af artiklerne her på siden).
Jeg ved ikke om det giver mening ligefrem at stifte en ny mennonitmenighed? Der følger jo et helt sæt doktriner med Menno Simons’ lære, som man så også skal overveje om man vil tilslutte sig.
Vh.
Hej Johannes,
tak for sit svar ! Jeg vil dog gerne bemærke, at mennonitterne eller anabaptisterne ikke har nogen fastlagt doktrin eller teologie. Mennonitterne er heller ikke knyttet til et bestimt persons lære, hverken Menno Simons, Hans Dencks, Konrad Grebels eller andre. I mange mennonitske kirker/bedehuse kan du læse Menno Simons motto fra korintherbrevet: “Det er ikke muligt at lægge et andet fundament end det, der allerede er lagt, nemlig Jesus Kristus.”
Selvfølgelig kan man skitsere en anabaptistik/mennonitsik teologie (fredskirke/pacifisme, troendedåb, fri vilje, kongregationalisme etc.). Men teologien er ikke bundet til bestemte bekendelsesskrifter eller læresætninger.
Allerede 1500-talltes døbere var uenig om mange ting. Og også i dag har mange forskellige retninger blandt mennonitterne/anabaptisterne (økumenisk, liberal, evangelikal, traditionalistisk etc.).
Jeg synes naturligvis godt om danske baptisters engagement for anabaptistisk historie (og stort tak for denne side!), men samtidig savner jeg en anabaptisk/mennonitisk menighed i Danmark. Og jeg vil også gerne vide mere om f. ex.om de tidligere mennonittere i Fredericia, Christopher Michelsen, Johannes Thalitzer eller den mennontiske brødekirke (som GAMEO og andre skriver noget om), men det er næsten umuligt at finde tilstrækkelig kilder.
vh